Kvistgård er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Kørsel i frakendelsestiden, Helsinge
En 24-årig mandlig bilist fa Græsted blev klokken 07.45 standset af en patrulje på Ny Mårumvej. Her blev han bedt om at fremvise et gyldigt kørekort, hvilket han dog ikke kunne efterkomme, idet han havde fået frakendt førerretten, og han blev derfor sigtet for at køre bil på trods af dette.
Tyveri fra personbil, Humlebæk
Klokken 08.05 blev det anmeldt, at en ukendt gerningsperson havde knust en trekantsrude i venstre side på en BMW, som holdt parkeret på Dageløkkevej. Det var sket mellem klokken 00.30 og 05.30, og fra bilen blev der stjålet rat, airbag og navigationsanlæg.
Forlygter stjålet fra biler, Gentofte
Mellem onsdag klokken 22.00 og torsdag klokken 08.15 blev forlygterne på en Porsche, som stod parkeret på Jacobsens Alle, stjålet af en ukendt gerningsperson.
Klokken 14.19 blev det ligeledes anmeldt, at forlygterne fra en Porsche, som havde holdt parkeret på Vemmetofte Alle var blevet stjålet. Tyveriet skete mellem klokken 03.00 og 08.30.
På baggrund af sammenfald mellem gerningstidspunkt og –sted formodes det, at der er tale om samme gerningsperson til de to tyverier.
Tyveri fra personbil, Hillerød
Der indløb klokken 08.16 anmeldelse om, at sideruden i en bil, som holdt parkeret på Studievænget, var blevet knust mellem onsdag klokken 23.00 og torsdag klokken 05.00. Fra bilen blev der stjålet en pude og overtøj.
Tyveri fra personbil, Espergærde
Klokken 08.34 blev det anmeldt, at der fra en BMW, som holdt parkeret på Bakkegårdsvej var blevet stjålet rat med airbag samt et par solbriller. Tyveriet var sket mellem onsdag klokken 21.45 og torsdag klokken 07.30, og den ukendte gerningsperson havde skaffet sig adgang til bilen ved at knuse bagerste vindue i passagersiden.
Mistænkeligt forhold, Frederikssund
Ifølge en anmeldelse, som indløb klokken 08.54, luskede tre-fire unge mænd rundt om cyklerne på et parkeringsområde bag Fitness World ved Falkenborggården. Da de opdagede, at de blev observeret af en forbipasserende, valgte den ene af de unge mænd at maskere sig.
En patrulje kørte til stedet for at lede efter de unge mænd, men de var i melletiden forsvundet og var ikke mulig at udfinde i området.
Tyveri fra personbil, Espergærde
Fra en BMW, som holdt parkeret på Lindevej, blev der mellem onsdag klokken 19.00 og torsdag klokken 08.55 stjålet rat og et integreret gps/entertainment-system. Indstigning i bilen var sket på ukendt vis.
Tyveri af gasflasker, Vejby
Klokken 09.08 blev det anmeldt, at ukendte gerningspersoner mellem onsdag klokken 19.10 og torsdag klokken 07.00 opbrød et stålbur tilhørende en købmandsbutik på Tuehusvej. Fra buret blev der stjålet flere gasflasker.
Det kan ikke afvises, at der er sammenhæng mellem dette tyveri og de seneste dages tyveri af gasflasker i politikredsen, samt de personer, som senere på dagen blev anholdt og sigtet for netop tyveri af gasflasker. Dette forhold figurerer senere i døgnrapporten.
Mand anholdt og sigtet for tyveri fra byggeplads, Frederikssund
Klokken 09.17 blev det anmeldt, at en ung mand mellem onsdag klokken 17.00 og torsdag klokken 07.00 havde stjålet elektrisk værktøj fra en byggeplads på Færgeparken. På baggrund af oplysninger i sagen kunne en patrulje omkring klokken 15 anholde og sigte en 17-årig mand fra Frederikssund for forholdet.
Brand i køretøj, Charlottenlund
Der indløb klokken 10.46 anmeldelse om brand i sættevogn på Eivindsvej, og politi og brandvæsen kørte til stedet. Her kunne det konstateres, at der havde været hul i en luftslange til sættevognen, hvorfor det havde røget derfra. Efterfølgende var der gået ild i sættevognens bremse, formentlig grundet manglende køling, og dette resulterede i, at der gik ild i bremsen.
Ildet blev slukket, og det blev vurderet, at der ikke var yderligere politimæssigt i hændelsen.
Sigtet for at køre bil i frakendelsestiden, Hillerød
Klokken 12.55 parkerede en 29-årig mandlig bilist fra Brøndby Strand ulovligt nær ved politistationen på Kannikegade. En betjent i civil henvendte sig til manden for at informere ham om, at der var parkering forbudt på stedet, men den 29-årige lod sin bil stå og gik fra stedet. Kort efter kom han dog tilbage – muligvis for alligevel at flytte bilen – og han blev i den forbindelse sigtet for kørsel i frakendelsestiden af den førnævnte betjent, som i mellemtiden havde konstateret, at den 29-årige havde fået frakendt kørekortet og havde kørt bil på trods af dette.
Tyveri fra personbil, Espergærde
Mellem klokken 00.00 og 13.00 blev trekantsruden i højre side på en BMW, som holdt parkeret på Fuglevangsvej, knust af en ukendt gerningsperson. Herefter blev bilens rat med airbag samt et par solbriller stjålet.
Truet til at udlevere hovedtelefoner, Kgs. Lyngby
En 18-årig mand fra Virum anmeldte klokken 14.24, at han tyve minutter tidligere var blevet truet til at udlevere sine hovedtelefoner af en ung mand i cykelkælderen under Lyngby Station. Da den 18-årige kammerat var løbet efter manden, havde denne fremvist en knivlignende genstand. Derefter havde manden forladt stedet.
Gerningspersonen beskrives som: mand, mellemøstlig af udseende, 16-17 år, 175-180 cm, spinkel af bygning, mørk i huden og med kort sort hår. Iført sorte bukser med Gucci-mønster, bæltetaske om maven og en mørkfarvet jakke. Talte dansk med accent.
Tyveri, Kgs. Lyngby
Klokken 14.37 anmeldte en 77-årig kvinde fra Fredensborg, at hun klokken 12.00 havde sat en bærepose med beklædningsgenstande på jorden, mens hun selv satte sig på en bænk på Lyngby Station for at vente på toget. Da toget ankom, rejste kvinden sig fra bænken, og hun opdagede her, at en ukendt gerningsperson havde stjålet posen med indhold.
Tog måtte foretage katastrofeopbremsning, Helsinge
Ved en jernbaneoverskæring ved Nygade måtte et tog, som kort forinden var kørt fra Helsinge Station i retning mod Vejby, klokken 14.40 benytte faresignal og foretage katastrofeopbremsning, da en 81-årig mand fra Helsinge befandt sig med sin rollator på skinnerne. De første meldinger lød på, at manden skulle være blevet hevet ind under toget, men det viste sig, at toget nåede at standse, inden manden blev påkørt. En rollator, som manden benyttede, blev dog muligvis ramt. Der skete således ikke umiddelbart nogen personskade, men en ambulance kørte alligevel den 81-årige mand til tjek på hospitalet.
Det præcise hændelsesforløb er tidspunktet for døgnrapportens udgivelse endnu ikke endeligt fastslået, og dette skal nu undersøges nærmere.
Køretøj konfiskeret efter vanvidskørsel, Kvistgård
Da en patrulje klokken 15.15 kom kørende ad Kongevejen, måtte de undvige ud i rabatten, idet en modkørende bilist foretog overhaling over fuldt optrukken linje og var tæt på at køre frontalt sammen med patruljen. Bilisten, en 18-årig mand fra Helsingør, blev kort efter standset af patruljen, og her blev han sigtet for overtrædelse af færdselsloven, ligesom bilen blev beslaglagt med henblik på konfiskation grundet vanvidskørsel.
Færdselsuheld, Nærum
På Helsingørmotorvejen i nordgående retning skete der klokken 15.41 et færdselsuheld ved Nærum, da tre bilister kørte sammen. Der skete ikke umiddelbart større personskade, men en af parterne blev efterfølgende kørt med ambulance til tjek på hospitalet.
Grundet bilernes placering var motorvejen spærret i længere tid, mens der blev ryddet op efter uheldet, og det skabte stor kø. I forbindelse med at der igen skete langsom åbning af vognbanerne skete der endnu et færdselsuheld, da en kvindelig bilist påkørte skiltevognen. Der skete heller ikke her umiddelbart større personskade.
Der foreligger på tidspunktet for døgnrapportens udgivelse ikke yderligere oplysninger om de involverede parter.
Unge med mistænkelig adfærd
Virum: En gruppe unge udviste torsdag eftermiddag omkring klokken 16.45 en mistænkelig adfærd på Kirkebakken, hvor de i en lind strøm kom og gik til og fra området. En patrulje kørte til stedet og traf seks unge mænd mellem 19 og 22 år. Der blev ikke noteret nogle lovovertrædelser, men de unges personoplysninger blev registreret til hændelsen.Ridser i lakken
Slangerup: Mellem klokken 16.15 og 17.15 torsdag eftermiddag har en ukendt gerningsmand lavet en ridse i lakken langs den ene side af en Audi, som holdt på Hillerødvej.Kørte uden kørekort
Hundested: En 34-årig mand fra Kvistgård blev torsdag aften klokken 18.00 sigtet for at køre bil, selvom hans førerret tidligere var blevet inddraget. Manden blev standset på Haldvejen.Sigtet for tyveri af gasflasker
Kokkedal: Torsdag aften klokken 23.30 eftersatte en patrulje på Helsingørmotorvejen en bil, som var blevet set tidligere på ugen i forbindelse med tyveri af gasflasker fra en tankstation i Hørsholm. Kort efter blev bilen bragt til standsning på Fredensborg Kongevej. Her blev bilens fører, en 22-årig mand uden fast adresse, og passageren, også en 22-årig, sigtet for tyveriet. En narkometertest viste desuden, at føreren formentlig havde kørt bil under påvirkning af kokain og hash, og han blev derfor også sigtet for kørsel under indflydelse af euforiserende stoffer.
En blodprøve skal nu fastlægge førerens nøjagtige påvirkningsgrad til brug for sagens videre behandling.
Årvågen borger tog tyv på fersk gerning
Skodsborg: En årvågen borger tog klokken 00.44 natten til fredag en tyv på fersk gerning. Tyven, en 17-årig lokal ung mand, var i færd med at gennemrode en bil, der holdt på Højagervej. Det opdagede borgeren og pågreb den unge mand, hvorefter politiet blev tilkaldt. En patrulje kom til stedet, hvor den unge mand blev sigtet for forsøg på tyveri fra personbil og blev taget med til afhøring på politigården.Råbte til indsatte
Helsingør: Klokken 01.02 natten til fredag råbte en 31-årig mand fra Kgs. Lyngby ind til de indsatte i Helsingør Arrest. Men da det ikke er tilladt at kontakte indsatte på den måde, blev han sigtet for ulovlig forbindelse med fanger.Havde hash på sig
Kgs. Lyngby: En 22-årig mand fra Kgs. Lyngby blev klokken 01.25 truffet af en patrulje ved Lyngby Station. Her var den 22-årige i besiddelse af en mindre mængde hash, hvilket han blev sigtet for.
Indbrud i privat beboelse i Nordsjællands politikreds anmeldt den 27.-28. maj 2021