35-årig mand anholdt ved Rema1000 i Kvistgård for knivbesiddelse

dato

Mandag morgen klokken 07.45 rykkede politiet ud til en anmeldelse om en mand foran Rema1000 på Kongevejen i Kvistgård. Den 35-årige mand, der ikke havde nogen fast bopæl, blev fundet i besiddelse af ni knive, som lå i en indkøbskurv.

Manden blev anholdt og sigtet for overtrædelse af knivloven. Efter anholdelsen blev han taget med til politistationen, hvor han samme dag blev fremstillet i grundlovsforhør. Her blev det besluttet, at han skulle varetægtsfængsles i 15 dage.

Kilde: Nordsjællands Politi